Forside | Om kennelen | Vores hunde | Hvalpe | Galleri | Links | Kontakt
GoldenPrimrose
Vores hunde
 


Ælskebasserne :


Golden Countrysides Frk. Julie
Molly

Læs mere , klik her.

GoldenPrimrose Freja
Freja

Læs mere, k
lik her.

Twinkle Of Joy Felicity
Bella
Læs mere, klik her

 

Beskrivelse af en golden retriever.

 

Det er en temmelig stor hund, skulderhøjde for hanner er 55 – 61 cm og for tæver 50 – 55 cm, vægt  27-37 kg. relativ kraftig, men aldrig grov eller klodset. Dens hoved med de mørkebrune øjne udtrykker venlighed og blidhed selv hos den største hanhund.

 

Det mest centrale i dens karakter er nervefasthed og et meget stort kontaktbehov, og en rigtig stor madglæde  ("retriever-genet"). Heraf kommer alle de andre egenskaber der kendetegner en golden såsom ro, venlighed, godmodighed og lærenemhed. Disse egenskaber gør at en golden ofte bliver brugt  som blindeførerhund, handicaphjælper og jagthund. . En golden retriever er en livlig, aktiv hund som sætter lige stor pris på udendørs aktiviteter som på et hyggeligt , afslappet hjemmeliv. Af natur er den normalt en rolig og venlig hund, som gerne søger andre hundes og menneskers selskab.

Den er en af de mest pålidelige racer, når det gælder at omgås børn, ikke desto mindre, bør der altid være en voksen tilstede, da små børn ALDRIG bør være alene med selv den blideste hund.

 

Det er MEGET vigtigt at acceptere, at hunden bærer alting og altid. Det er et medfødt behov. En retriever vil typisk bære i op til 2 timer sammenlagt pr. dag, hvis dens apporteringsbehov skal tilfredstilles. Derfor skæld adrig ud, når din golden retrieverhvalp kommer med din nye sko. Tak den overstrømmende og sæt skoen et sted, hvor den ikke kan nå den.
Skælder du ud i denne situation, knækker du noget i hunden, som ligger grundlæggende som instinkt hos den, hvilket gør den ulykkelig.

Bortset fra newfoundlænder og labrador ( som begge er i familie med golden ) er der næppe nogen race, som er mindre tilbøjelig til at skræmme uinbudne gæster væk, snarere vil den vise vej til familiejuvelerne, frem for at  holde vagt over dem.

 

 En golden retriever har en kraftig pels med farve, der går fra gylden over flødefarvet til i nogen tilfælde næsten hvid. Der er faner på poter og hale, alt i alt en hund der ikke er så krævende pelsmæssigt, men vil man undgå filter i pelsen, bør man jævnligt børste hunden og evt. trimme den lidt. Den fælder som enhver anden langhårshund, og man må være forberedt på, at der kan sidde meget snavs i pelsen efter en god luftetur gennem skov og mark, så sammen med en golden i huset bør der forefindes en effektiv støvsuger, samt mindst et familiemedlem der elsker at støvsuge.

 

 

En golden retriever er generelt en sund hund, men albuer og hofter kan være et problem for den angrebne hund. HD frekvensen er generelt den samme som hos andre mellemstore racer, men da fodring og motion også har en  indflydelse på hunden, bør man passe på at fodre og motionere sin golden hvalp korrekt.

 

 

 
All rights reserved © GoldenPrimrose
Webdesign by: GF